Når angsten melder sin ankomst #1

a

Én følelse som fylder rigtig meget i mit liv
Èn følelse som kommer uanmeldt
Én følelse som jeg hader
Én følelse som er utrolig svær at håndtere
Én følelse der er svært at acceptere
Én følelse som ikke kun påvirker mig, men også mine nærmeste

Én følelse som også bliver kaldt angst

For ikke længe siden fandt jeg ud af, at jeg lider af angst.
Da jeg var mindre fik jeg ofte en følelse, som jeg ikke kunne beskrive. Den eneste måde jeg kunne beskrive den på, var at græde. Jeg kunne græde i flere timer, uden at kunne fortælle hvorfor jeg græd. Den følelse kom ofte hvis jeg begyndte på noget nyt, mødte nye mennesker, startede på nyt job eller hvis jeg havde for mange ting i min hverdag. Når den følelse opstod sagde jeg til mig selv “tag dig nu sammen Maja og kom videre…”. Og selvom den følelse kom overraskende mange gange, og selvom jeg følte, at det ikke var en normal følelse, jeg havde i min krop, tænkte jeg blot, at det var noget pjat, at jeg græd så meget.
Jeg har aldrig været en overdrevet udadvendt pige. Jeg har altid haft nogen rigtig tætte venner og veninder – og det var nok for mig. Jeg var ikke god til, at lukke folk ind, og der gik rigtig lang tid før, at de kom helt ind i mit liv.
Jeg kunne ikke rumme de store grupper, som var i klassen, det var ikke mig – hvilket der var en meget god grund til.
Når jeg skulle starte på nye ting, eller starte nogen nye steder sad mit hjerte helt oppe i halsen, og jeg skulle tage mig sammen, for at komme igennem det. Til tider kæmpede jeg imod, andre gange kunne jeg ikke stå for presset, og måtte  knække sammen – et nederlag for mig.
Derfor har jeg også altid betegnet mig selv som en tryghedsnarkoman. En pige som bedst kunne lide, at være hjemme i de trygge rammer, med de kendte ansigter omkring mig og bare slappe fuldstændig af. Dermed ikke sagt, at jeg ikke elsker at gå i byen med mine veninder og have det sjovt, dog næsten altid med en frygt gemt i mig – jeg er ikke 100 % tilpas i situationen.

D. 4. januar 2016 skulle der ske noget stort i mit liv- både uddannelsesmæssigt, men bestemt også personlighedsmæssigt….
Part 2 af min historie kommer, når jeg lige finder overskuddet og tiden til det.

//Maja

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

1 Kommentar

  • Svar Når angsten melder sin ankomst #2 | bymaja 7. februar 2016 at 16:34

    […] Hvis du ikke har læst første del, kan du læse den HER. […]

  • Skriv en kommentar