Hvad er mætningsgrænsen?

Et udtryk jeg har lært for ikke længe siden, og som jeg bruger ret ofte i min hverdag – mætningsgrænsen.
Jeg har gået til psykolog nogle gange, og selvom jeg har fået ros af min psykolog, at jeg tackler mine kampe skide godt, har jeg alligevel lært nogen gode ting, som jeg bruger i min hverdag.

En mætningsgrænsen er noget alle vi mennesker har. Grænsen er fuldstændig forskellig fra person til person, og det er noget som skal accepteres.
Min mætningsgrænse er meget lille. Det betyder at jeg måske allerede er “mættet” efter en dag på arbejde og et smut i fitness. Hvorimod andre med en lidt større mætningsgrad måske både kan arbejde, fitness, cafétur med vennerne også lige lave en aflevering om aftenen.
Jeg er her på det seneste begyndt rigtig meget at tænke over, at jeg ikke skal overskride min grænse og acceptere at min grænse er lille og det er ok!
I hverdagene er jeg blevet god til at tage det stille og roligt, men i weekenderne er jeg stadig ret dårlig til at tage hensyn til min grænse.
Det er svært for mig at sige stop eller nej hvis det er nogen ting som jeg egentligt rigtig gerne vil. Ofte tænker jeg; “Selvfølgelig kan jeg da godt lige det, det jo noget jeg elsker…”. Men hvis jeg både har aftaler fredag, lørdag og søndag så rammer det mig selv bagi ugen efter. Det medfører nemlig at jeg får en rigtig dårlig uge. Jeg bliver ramt hårdt psykisk og græder over ingenting. Derfor kæmper jeg med, at hvis jeg skal noget en dag i weekenden, så skal jeg have en dag efterfølgende hvor jeg ikke laver noget. Det er ekstremt svært at tage højde for det, men jeg har fundet ud af, at det er det som der er nødvendigt, hvis ikke jeg skal få det psykisk skidt.

Det er ikke kun mig som bliver påvirket af min lille mætningsgrad. Både min familie, venner og kæreste skal også tage højde for det. Især min kæreste. Hans mætningsgrad er lidt større end min og nogen gange er det svært for ham, at forstå hvorfor jeg ikke liiiiige kan tage med til det ene eller andet. Jeg kan sagtens sætte mig ind i hvordan folk ikke helt kan forstå det, og mine nærmeste og er også begyndt at tackle det rigtig godt og støtter mig i det.
Jeg bruger ofte udtrykket “nu er min grænse nået, og jeg kan ikke mere nu…”. Når jeg kan mærke det og den følelse, så ved jeg godt, at jeg skal passe på mig selv.

Derfor til dig som måske også har en lille eller en stor mætningsgrænsen – tag højde for det.
Sig fra hvis ikke du kan overskue det eller fortæl dine nærmeste om din mætningsgrænse. Så ved de også hvorfor du handler som du gør.

Har du en lille eller stor mætningsgrænse?
Pas på dig selv og dine nærmeste! 

//Maja

Forrige Indlæg Næste Indlæg

RELATEREDE INDLÆG

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar